onsdag den 7. juli 2010

Kulturpolitikprocessen

Kulturpolitikprocessen

8. april 2010: Proces for udarbejdelse af kulturpolitikken godkendes af Fritids- og Kulturudvalget.
Procesbeskrivelsen er udarbejdet af Kulturpolitikkens arbejdsgruppe, og beskriver hvordan kulturpolitikken skal udarbejdes.

11. juni 2010: Styregruppen og Fritids- og Kulturudvalget er på inspirationstur til Silkeborg Kommune.
Inspirationsturen til Silkeborg var for at få inspiration til, hvorledes kommunen havde grebet arbejdet med deres kulturpolitik an. Desuden gik turen til bla. Silkeborgs medborgerhus og den musiske skole.

28. juni 2010: Bloggen åbnes www.kulturpolitik2010.blogspot.com
Bloggen er åben for offentligheden, og alle borgere i kommunen er velkommen til at bidrage.

30. juni 2010: Styregruppemøde med drøftelse af tidsplanen og arbejdsopgaver.

16.-24. august 2010: Fokusgruppeinterviews: Kulturaktører inden for grupperne: ”Musik”, ”Billedkunst og formgivning”, ”kulturarv og kulturformidling”, ”Events og årligt tilbagevendende arrangementer” og ”Scenekunst, dans og medier” er over 5 aftener inviteret til fokusgruppeinterviews. Formålet er at synliggøre de egenskaber og ressourcer, der kendetegner kulturen i netop Brønderslev Kommune. Pejlemærker fra disse interviews skal bæres videre i Kulturpolitikken for Brønderslev Kommune.

31. august 2010: Workshop i Den Runde Pavillon. Denne dag er et bredt udsnit af såvel kulturens aktører, brugere og politikere og andre involverede og interesserede inviteret til en diskussion af de visioner og værdier, der skal være grundstenen i Kulturpolitikken. Denne dag vil desuden være åben for offentligheden.

9. september 2010: Styregruppemøde med drøftelse af resultaterne fra fokusgruppeinterviews og workshop. Her skal der begynde at tegne sig et færdigt udkast til Kulturpolitikken.

10. oktober 2010: Bloggen lukkes for nye indlæg. Bloggens indlæg samles til overdragelse til politikerne. Bloggen vil dog stadig være åben, men nye indlæg indsamles ikke.

22. oktober 2010: Styregruppemøde med drøftelse af udkast til kulturpolitikken

25. oktober 2010: Forslag til kulturpolitik afleveres til Fritids- og Kulturudvalget

4. november 2010: Kulturpolitikken behandles af Fritids- og Kulturudvalget

Brug af bloggen

Bloggen bestyres af arbejdsgruppen, som består af folk fra Brønderslev Bibliotek (læs mere herom i indlægget om "folkene bag kulturpolitikken"). Har du indslag, billeder og forslag til ting, der skal lægges på bloggen kan du maile disse til: kulturpolitik2010@gmail.com
Du er desuden velkommen til at kommentere alle indlæg og diskutere indholdet i bloggens kommentarfelter. Har du spørgsmål til brugen af bloggen kan disse også mailes til ovenstående adresse.

Indsæt kommentar gøres på følgende måde:
1) Tryk på kommentarer
2) Skriv din kommentar i det hvide felt
3) I feltet: ”kommenter som” vælger du på listen, vi foreslår, at du vælger navn/websted, her udfylder du dit fulde navn (websted er frivilligt)
4) Indtast den kode som kommer frem i det hvide felt (det er for at undgå spam på siden)
5) Herefter vil din kommentar kunne ses på siden.

Bloggen fungerer som offentlighedsfasen for kulturpolitikken. Dette er i stedet for borgermøde, da vi håber vi med denne form kan få en bredere diskussion for alle interesserede. Desuden bliver der en kulturworkshop (den 31/8 2010) som er åbent for alle interesserede borgere i kommunen. Bloggens forslag og kommentarer medtages således i den overordnede diskussion for kulturpolitikken. Der er således ingen garanti for at alle indlæg indgår som en del af kulturpolitikken, men alle indlæg gemmes og overdrages til byrådet sammen med kulturpolitikken.
Mht. billeder håber vi at rigtig mange kulturaktører vil bidrage med billeder fra jeres arbejde med kulturen i kommunen, som vi kan bruge som billeder i den færdige kulturpolitik. Billeder sendes på den nævnte mailadresse.
Bloggen er åben for indslag NU, og lukkes for endelige kommentarer 10/10 2010, men vil selvfølgelig stå åben herefter. Dog overleveres indlæg efter denne dato ikke sammen med den samlede kulturpolitik.

Folkene bag kulturpolitikken

Kulturpolitikken har en styregruppe, som er dem der overordnet sørger for at være tovholdere for udviklingen af Brønderslev Kommunes kulturpolitik.

Styregruppen består af:
• Fritid og kultur direktør Henning Risager
• Sekretariatsleder Else Simonsen Børne- og kulturforvaltningen
• Kommunikationskonsulent – brandingansvarlig Mette krogh
• Kultursamvirke Petra Skovholm og Jørgen Ingvardsen
• Fritids- & Kultur udvalget (Formand og næstformand) Eskild Andersen og Margit Chemnitz
• Bibliotekschefen Bente Kristoffersen
• Udviklingsmedarbejder – Biblioteket Louise Eltved Krogsgård

Styregruppen har til opgave at varetage kulturpolitikkens udvikling og har ansvar for processen og projektet. De skal godkende alle vigtige planer og større beslutninger i forhold til kulturpolitikken.

Kulturpolitikken har endvidere en arbejdsgruppe som er placeret af Fritids- og Kulturudvalget ved Brønderslev Bibliotek. I praksis er det arbejdsgruppen som har ansvaret for at gennemføre den plan, som styregruppen beslutter.

Arbejdsgruppen består af:
• Bibliotekschefen Bente Kristoffersen
• Udviklingsmedarbejder – Biblioteket Louise Eltved Krogsgård
• AC-medarbejder Tenna Lyng Svensson

Blogindlæg af: Margit Chemnitz fra Fritids- og Kulturudvalget

Et spændende arbejde er nu igangsat.
En Kulturpolitik skal defineres for Brønderslev Kommune.
Arbejdet med definitionen af kulturpolitikken betyder involvering af mange forskellige mennesker og involverer dermed også mange forskellige sider af kulturen. Jeg håber, at dette kunne skabe nye netværk og være en øjenåbner for, hvad kulturen allerede i forvejen kan bidrage med.
Men en kulturpolitik kan ikke gøre det alene, en kulturpolitik er paraplyen for vores kulturliv.
En kulturpolitik kan give os nogle pejlemærker og fortælle os, hvad der giver værdi, men det forudsætter, at vi til stadighed former kulturlivet, at vi skaber noget sammen med andre, at vi oplever, at vi lærer og vi bidrager.
Jeg vil opfordre alle til at komme med deres input her på bloggen, den gode historie fra borgeren i Brønderslev Kommune, hvad er kultur for dig, hvad betyder kulturen for dig og har vi overhovedet noget at byde på her i Brønderslev Kommune? Hvad med vore oplandsbyer, hvad sker der derude – hvis der overhovedet sker noget?
Jeg glæder mig til at læse jeres indlæg her på bloggen og det videre arbejde.

Tidsplan for kulturpolitikken